Remissyttrande om trål- och notfiske till Danmarks Fødevareministerium
Detta remissyttrande har lämnats av Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforening siktar på att begränsa och fasa ut alla bottentrålningsredskap inom yrkesfisket (senast 2035)
Dato: 27. maj 2025 Til: Fødevareministeriet fisk@fvm.dk
Høringssvar til bekendtgørelse om trawl- og vodfiskeri sagsnr. 2025-1376
Danmarks Naturfredningsforening har som målsætning at begrænse og udfase alle bundslæbende redskaber i erhvervsfiskeriet (i 2035). Det er overordnet positivt at bekendtgørelsen om trawl- og vodfiskeri begrænses i en række havområder hvoraf flere er beskyttede habitatområder.
Bekendtgørelsen om trawl- og vodfiskeri er primært en konsekvensrettelse af bekendtgørelsen om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder - sagnr. 2024-154 som DN netop har indgivet et længere høringssvar til.
Det skal nævnes at der fortsat er tilladt at fiske med bundslæbende redskaber i de beskyttede habitatområder i Vadehavet, Knudegrund, Skagens gren og Lønstrup rødgrund - og denne aktivitet ikke er acceptabel og savner et fagligt belæg. I tvivlstilfælde bør man lade naturen og ikke erhvervet blive tilgodeset. Der er ikke en overensstemmelse mellem denne skadelige fiskeriaktivitet og hensigten med habitatdirektivet samt de anbefalinger der skal til for at opnå målsætningen i Natura2000 plan 2022-2027, vandrammedirektivet og habitatdirektivets sigte.
Det skal på det kraftigste bemærkes at forbuddet selvfølgelig skal gælde alle bundslæbende redskaber, herunder men ikke begrænset til semi-pelagisk trawl, flydetrawl, muslingeskrab, bomtrawl, snurrevod osv. Vi ønsker at blive orienteret hvis dette ikke imødekommes.
DN glæder sig over at fødevareministeriet flytter grænsen for ålegræsudbredelsen til dybere vand, dog vil det være passende med en yderligere bufferzone da ålegræsset jo ønskes og forventes udbredt som følge af den bedre vandkvalitet og heraf sigtedybde. På muslingebanker i Vejle fjord kan man konstatere selvsåede ålegræsplanter i forbindelse med projektet Sund Vejle Fjord og det er oplagt at tænke at muslingernes filtrering skaber muligheder for naturlig spiring af ålegræs. Uanset kan fænomenet konstateres og der vokser altså ålegræs på banker af blåmuslinger i Vejle Fjord. Dybdegrænsen bør altså flyttes yderligere ud.
Trawlbekendtgørelsen har gennem årtier haft som overordnet indgang at trawlfiskeri indenfor 3 sømil fra kysten er forbudt, men det har samtidigt altid været en bekendtgørelse, hvor undtagelserne fra forbuddet har fyldt side op og side ned og været vildtvoksende med en skov af særbestemmelser. Desværre - for det er indlysende at et konsekvent forbud mod trawl og vodfiskeri indenfor 3 sømil både er nemt at håndhæve og det ville have bidraget betragteligt til at vores kystnære farvande ikke er havnet i den ulyksaglige tilstand er i dag. Samtidigt ville det have bidraget til at der lønsomt kunne fiskes med skånsomme faste redskaber kystnært i langt flere danske kystvande.
Derfor er det DNs opfattelse at man hellere i dag end i morgen får luget ud og vedtaget et konsekvent forbud mod alle bundslæbende redskaber herunder trawl og vodfiskeri indenfor 3 sømil i alle danske farvande i første omgang og snarest muligt også længere fra kysten.
Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø +45 39 17 40 00 • www.dn.dk • dn@dn.dk
Kommentarer
Skicka en kommentar